Opslag

Viser opslag med etiketten Mongoliet

Kom på omvisning i Nationalmuseets udstilling: "På Djengis Khans stepper"

Billede
Kære medlemmer, Centralasiatisk Selskab arrangerer en omvisning af særudstillingen "På Djengis Khans stepper" på Nationalmuseet torsdag d. 29. august kl. 15.30 . Som vært og omviser får vi selskab af Christel Braae, der er museumsinspektør på Nationalmuseet. Christel Braae er ekspert inden for Haslund-Christensen samlingens nomadiske genstande, som hun også har udgivet et værk om; Among Herders of Inner Mongolia . Arrangementet er en gratis medlemsfordel . Det vil sige, at tilmelding er forbeholdt medlemmer af Centralasiatisk Selskab. Hvis du ikke er medlem, har du stadig mulighed for at melde dig ind i forbindelse med omvisningen. Ved at blive medlem får du mulighed for at opleve denne anmelderroste udstilling med en ekspert som omviser, hvor det også vil være muligt at stille spørgsmål undervejs. Derudover kan du som medlem deltage i kommende arrangementer samt få gavn af lignende medlemsfordele og -tilbud. Måske er det din sidste chance for at opleve udstillinge...

Tak for fremmøde til dobbeltforedrag og generalforsamling

Billede
Rasmus Weber.  Foto: Centralasien / Instagram Malthe Lehrmann.  Foto: Centralasien / Instagram Vi takker for det flotte fremmøde i aftes, hvor ca. 30 mennesker mødte op til dobbeltforedrag. Det første foredrag omhandlede tengrianismens udbredelse og fortolkning i Kirgisistan, mens det andet foredrag omhandlede den politiske kultur i Mongoliet med fokus på revolutionære mongolske unge. Vi blev særdeles glade for publikums engagement og de mange interessante spørgsmål, der blev stillet til foredragsholderne. Vi blev endda nødsaget til at afrunde spørgsmåls- og diskussionsdelen begge gange, da vi kom over programmets fastlagte tidsramme.  Vi takker foredragsholderne, Rasmus Weber og Malthe Lehrmann, for deres interessante foredrag samt venlige og udførlige svar til publikum.  (Se galleri nederst på siden. Klik på pilene for at skifte mellem billederne.)  Efterfølgende afholdte vi den årlige generalforsamling. Andreas Rohde og Morte...

Dobbeltforedrag og generalforsamling 20. marts

Billede
Kom til dobbeltforedrag om Centralasien med Rasmus Weber og Malthe Lehrmann, antropologer fra Aarhus Universitet.  Dato: 20. marts kl. 17.30 PROGRAM: 17.30: Tengrianistiske tidshorisonter: Nomadiske forfædre, sovjetiske ideer, og visioner for fremtiden i Kirgisistan (v/ Rasmus Weber) 18.30: Skyggeulve: mytisk tænkning, maskulinitet og moralsk revolution i Mongoliet (v/ Malthe Lehrmann) 19.30: Den årlige generalforsamling i Centralasiatisk Selskab Arrangementet planlægges også gennemført i Århus lidt senere på foråret. Der er gratis adgang til begge arrangementer. Undervejs indlægges pauser, hvor man kan få både lidt vådt og tørt til ganen Dato: 20. marts kl. 17.30 Sted: Københavns Universitets Søndre Campus (KUA, Karen Blixens Plads) Lokale: 11a.1.19. RESUMÉER: "Tengrianistiske tidshorisonter - nomadiske forfædre, sovjetiske ideer og visioner for fremtiden i Kirgisistan" af Rasmus Weber I den tumult, der fulgte i kølvandet på Sovjetunionens samm...

Eastern Memories

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX i den kommende uge byder på flere muligheder for Centralasieninteresserede. "Eastern Memories" er en road movie fra Mongoliet til Japan, hvor man hører det moderne Centralasiens indbyggere fortælle med den for længst afdøde finske sprogforsker Gustaf John Ramstedts ord. Han forskede i et muligt fjernt slægtskab mellem sprogene langs ruten. Filmen er på svensk med engelske undertekster. Man kan møde de finske instruktører Niklas Kullström og Martti Kaartinen enten -- til Q&A efter forevisningen i Dagmar i morgen d. 19. marts kl. 19.15 eller -- til debat med bl.a. Centralasiatisk Selskabs formand Adam Hyllested i Cinemateket lørdag d. 24. marts kl. 14.15 (første dag i påskeferien) og over en drink i ASTA Bar bagefter. Vært for debatten er Jon Kaldan. Eastern Memories - Trailer from Hillstream Pictures on Vimeo .

Mongoliet. Oplevelser og indtryk fra valgobservation i Orkhon- og Bulgan-regionerne

Billede
Bente Rasmussen var udsendt i 7 uger som valgobservatør for OSCE ved præsidentvalget i Mongoliet i 2013. Sammen med sin kollega, lokale tolk og chauffør havde Bente ansvaret for Orhkon- og Bulgan-regionerne i den nordlige del af landet - et område tre gange så stort som Danmark. Tag med på køreturen 21. august på Café Globen, når de små kommuner og valgkommissioner skal besøges og interviewes om deres opgaver og logistiske udfordringer op til valget. Undervejs hører vi om nomadekulturen, der står midt i en brydningstid mellem traditionel levevis og ny teknologi, som også vinder ind på steppen. Mongolerne har et helt særligt forhold til heste. Vi får indblik i hoppemælk, væddeløb og den traditionelle hestehovedviolin, som akkompagnerer sange, dedikeret til heste. Både shamanisme og buddhisme har oplevet en renæssance i Mongoliet efter Sovjetunionens sammenbrud. Bente runder sit foredrag af ved et af de mange shamanistiske symboler i Orkhon regionen og et besøg i et af lande...