Opslag

Viser opslag med etiketten bestyrelse

Foreningsnyt

Billede
På Centralasiatisk Selskabs ekstraordinære generalforsamling i onsdags blev valgt en midlertidig bestyrelse på blot 5 medlemmer for et halvt år, indtil en ny bestyrelse skal vælges i marts 2022, hvor alle er på valg - såvel kandidater til genvalg som nye kandidater.  Medlemmerne er indtil da Yusuf Çakın, Ulla Prien, Adam Hyllested, Saida Zukhurtdinova og Muborak Sharipova. Det blev besluttet, at der ikke opkræves kontingenter før marts 2022.   På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Yusuf Çakın valgt som foreningens sjette formand efter Per Fischer (fmd. 2005-2009), Rasmus Chr. Elling (fmd. 2009-2011), Morten Christensen (fmd. 2011-2012), Ulla Prien (fmd. 2012-2016) og Adam Hyllested (fmd. 2016-2021).  Et referat udsendes til medlemmerne på mail. På gensyn ved de kommende medlemsaktiviteter og god anden halvdel af sommeren!   Bestyrelsen 

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Billede
Kære medlem af Centralasiatisk Selskab Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 15. juli 2021 kl. 19.00 . Selvom det nu er muligt at mødes fysisk, afholdes den online på grund af sommerferien og det korte varsel, der skyldes et par presserende sager på dagsordenen, herunder behovet for at få valgt en ny bestyrelse. Den ekstraordinære generalforsamling vil erstatte de manglende generalforsamlinger, der skulle have været afholdt marts 2020 og marts 2021. I marts 2022 afholdes generalforsamling som normalt. Forslag til vedtagelse bedes fremsendt til mail@centralasien.dk senest den 8. juli, hvorefter der vil blive udsendt en dagsorden til medlemmerne. Et link udsendes umiddelbart inden mødet. Med venlig hilsen Bestyrelsen Centralasiatisk Selskab

Tak for fremmøde til dobbeltforedrag og generalforsamling

Billede
Rasmus Weber.  Foto: Centralasien / Instagram Malthe Lehrmann.  Foto: Centralasien / Instagram Vi takker for det flotte fremmøde i aftes, hvor ca. 30 mennesker mødte op til dobbeltforedrag. Det første foredrag omhandlede tengrianismens udbredelse og fortolkning i Kirgisistan, mens det andet foredrag omhandlede den politiske kultur i Mongoliet med fokus på revolutionære mongolske unge. Vi blev særdeles glade for publikums engagement og de mange interessante spørgsmål, der blev stillet til foredragsholderne. Vi blev endda nødsaget til at afrunde spørgsmåls- og diskussionsdelen begge gange, da vi kom over programmets fastlagte tidsramme.  Vi takker foredragsholderne, Rasmus Weber og Malthe Lehrmann, for deres interessante foredrag samt venlige og udførlige svar til publikum.  (Se galleri nederst på siden. Klik på pilene for at skifte mellem billederne.)  Efterfølgende afholdte vi den årlige generalforsamling. Andreas Rohde og Morte...