Opslag

Viser opslag med etiketten Kasakhstan

Litteratur, religion og åndsliv i Centralasien

Billede
Centralasiatisk Selskab indbyder til foredrag i selskabet mandag den 16. marts kl. 17.00 på Københavns Universitet Søndre Campus (KUA) i lokale 12.0.35, hvor ekstern lektor ved Roskilde Universitet, cand.mag., journalist og forfatter Mia Tarp vil tale om 'Litteratur, religion og åndsliv i Centralasien'. Mia Tarp er kendt som en bredt orienteret Centralasienekspert. Hun har boet i flere af de centralasiatiske lande. Foredraget vil vare ca. en time, hvorefter der er afsat tid til spørgsmål. Vi byder på en forfriskning og en lille bid. Alle er velkomne. Lokale: 12.0.35 (Bygning 12, stueetage, lokale 35) RESUMÉ: Hvem var Abaj? Tjingiz Ajtmatov? Hvad handler bogen Djamilja faktisk om? Hvilken digter er Dusjanbes bedste natklub opkaldt efter? Dette foredrag stiller skarpt på de centralasiatiske litterære koryfæer og deres værdi for landene i dag. Vi kommer til at læse højt og snakke kunst. Så kommer vi også et skridt ind over religion. Hvem tilbeder ild? Hvad er shamanisme og tengris...

Katastrofen i Xinjiang i 2017 og Uighurene i diasporaen - Eksilhistorier fra Tyrkiet, Kasakhstan og Kirgisistan

Billede
En forbudstavle i Xinjiang: ”Det er forbudt at bede offentligt” . Foto: Rune Steenberg Kom til foredrag om de seneste begivenheder i Xinjiang-regionen i Kina med Rune Steenberg på København Universitet Søndre Campus (KUA) d. 23. november kl. 17.30-19.30. Alle er velkomne. Resumé af foredraget: Katastrofen i Xinjiang i 2017 og Uighurene i diasporaen - Eksilhistorier fra Tyrkiet, Kasakhstan og Kirgisistan  I 2017 begyndte den kinesiske stat i stigende grad at arrestere uighurer, kasakker og beboere fra andre mindretal i Xinjiang Uighur Autonome Region i det nordvestlige Kina. Området har, siden dets kolonisering af det sidste kinesiske dynasti, Qing-dynastiet i 1759, ofte været præget af spændinger, modstand og periodisk vold, men aldrig før er så mange mennesker systematisk blevet interneret i lejre med så usaglig en begrundelse som i 2017 og 2018. Den kinesiske regering har beskrevet kampagnen og interneringerne som en krig mod terror og et forsøg på at udrydde fattigdom, mens man...

Tak for fremmødet - State and contemporary art in Central Asia

Billede
Tak til de fremmødte ved Diana Kudaibergenovas meget oplysende foredrag i går. Spørge- og diskussionslysten var så stor, at ordstyrerne noget uvant måtte lukke for debatten. Generalforsamlingen var den mest velbesøgte i mange år, og vi fik valgt to nye suppleanter, Yusuf Çakın og Kirsten Jørgensen. Alle bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Ved det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Adam Hyllested genvalgt som formand, Andreas Rohde som sekretær og Morten Dyrhagen Christensen som kasserer. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er fortsat Muborak Sharipova, Maria Louw, Ulla Prien, Saida Zukhurtdinova og Ildikó Bellér-Hann, ligesom Vasila Zukhurtdinova fortsætter som den tredje suppleant. Bo Dahl Hermansen fortsætter som revisor, og kontingentet for 2019 er uændret 150 kr., dog 75 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister - og 200 kr. for en husstand.

State and contemporary art in Central Asia

Billede
Torsdag d. 22. marts kl. 17.30 vil postdoc Diana Kudaibergenova fra Lunds Universitet holde foredrag i Centralasiatisk Selskab om  "STATE AND CONTEMPORARY ART IN CENTRAL ASIA"  på Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, KUA 2, lokale 11a.1.07, på Karen Blixens Plads 6 (trods byggerod adgang til bygningen direkte ad ramblaen fra Islands Brygge Station - man går til højre for bygningen med Fakta Q). Ring på 51164886 hvis du har problemer med at finde det.  Alle er velkomne. Efter en pause, hvor vi byder på en snack og en forfriskning, afholdes ordinær generalforsamling i selskabet.   Resumé på engelsk: Contemporary art of Central Asia is going through the renaissance since the collapse of the Soviet Union in 1991. The field of contemporary art in this region provides a wide range of genres and forms to focus on united by one idea of conceptual and socially responsible art. In its open protest, creative dissent and desire to open up the region to the wi...

Årets første nummer af OXUS udkommet

Årets første nummer af OXUS er udkommet. Denne gang bl.a. med et enestående forsknings- og kulturhistorisk indblik i sprogforskeren Kurt Wulffs rejser og optegnelser, illustreret med faksimiler af hans egne håndskrevne noter. INDHOLD Nyheder fra Centralasiatisk Selskab Kurt Wulff i Skt. Petersborg (af Per Fischer) Anmeldelse: Russian colonial society in Tashkent, 1865-1923 (af Steinar Skjeggedal) To kasakhiske retter (af Per Fischer) Selskabet anbefaler Hent nummeret ned her

Medlemsmøde: Migration in Central Asia

Medlemsmøde 9. maj kl. 19-21 Snorresgade 17 i København, 1. sal, lokale U3 Tatiana Kotova (Act Alliance), Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Centralasien, besøger Danmark. Hun vil tale i Centralasiatisk Selskab om migration i Centralasien - både den interne migration fra land til by i Kirgistan, og den eksterne fra Kirgistan/Tadsjikistan til primært Kasakhstan og Rusland. Og især om konsekvenserne for de mennesker, der migrerer, hvad enten det er internt eller eksternt. Mødet foregår på engelsk. Denne gang er det gratis for alle - så tag gerne en gæst med! Der serveres en forfriskning.