Litteratur, religion og åndsliv i Centralasien
Centralasiatisk Selskab indbyder til foredrag i selskabet
mandag den 16. marts kl. 17.00 på Københavns Universitet Søndre Campus (KUA) i lokale 12.0.35, hvor ekstern lektor ved Roskilde Universitet, cand.mag., journalist og forfatter Mia Tarp vil tale om 'Litteratur, religion og åndsliv i Centralasien'.
Mia Tarp er kendt som en bredt orienteret Centralasienekspert. Hun har boet i flere af de centralasiatiske lande.
Foredraget vil vare ca. en time, hvorefter der er afsat tid til spørgsmål. Vi byder på en forfriskning og en lille bid. Alle er velkomne.
Lokale: 12.0.35 (Bygning 12, stueetage, lokale 35)
RESUMÉ:
Hvem var Abaj? Tjingiz Ajtmatov? Hvad handler bogen Djamilja faktisk om? Hvilken digter er Dusjanbes bedste natklub opkaldt efter? Dette foredrag stiller skarpt på de centralasiatiske litterære koryfæer og deres værdi for landene i dag. Vi kommer til at læse højt og snakke kunst. Så kommer vi også et skridt ind over religion. Hvem tilbeder ild? Hvad er shamanisme og tengrisme? Hvad er nomadekultur? Hvilken tro og hvilke skikke har overlevet sovjettidens ateistiske politik, og hvad har østasiatisk kultur og religion haft af betydning for centralasiatiske menneskers åndsliv? Hvad har islam med sovjetisk arkitektur at gøre? Dette og meget andet vil vi tale om ved foredraget.Samtidig indkaldes til selskabets årlige ordinære generalforsamling. Den afholdes efter foredraget og efter en pause, dvs. senest kl. 19.30. Dette tidspunkt er med forbehold for ændringer.
En dagsorden udsendes til medlemmerne senere.
Vel mødt!
Centralasiatisk Selskab
Oplysninger:
Dato: 16. marts 2026
Tidspunkt: kl. 17.00
Sted: Københavns Universitet Søndre Campus (Amager) / KUA
Adresse: Karen Blixens Plads
Lokale: 12.0.35 (bygning 12, 0. sal, lokale 35)
Begivenhed på Facebook: https://lnkd.in/eBBU64DY
Alle er velkomne!
Med venlig hilsen,
Centralasiatisk Selskab
🌐 www.centralasien.dk
🖥️ https://lnkd.in/d_XGx25y
📸 https://lnkd.in/dmrJPkfi

Kommentarer
Send en kommentar